Blog

Alt hvad du skal vide om at eje en luftpistol

Alt hvad du skal vide om at eje en luftpistol

Er du i tvivl når det kommer til reglerne for at eje en luftpistol? Så er du kommet til det rigtige sted – vi vil gøre det så simpelt som muligt for dig, at få et overblik over de forskellige regler der er når det kommer til at eje en eller flere luftpistoler

For mange mennesker kan det være svært at finde rundt i alle de offentlige hjemmesider, som egentligt burde være simple for at sætte folk ind i reglerne. Det er det desværre ikke, men frygt ej – vi har gjort det simpelt for dig. 

Regler for luftpistoler

Der er flere forskellige regler som man skal leve op til når det kommer til at eje en luftpistol, men de er forholdsvis simple.
Reglerne kan koges ned til en enkelt sætning, som gør det utroligt let at huske. 

Alle over 18 år må eje en eller flere luftpistoler op til kaliber 4,5.

Kaliber 4,5 er det maksimale tilladt både når det kommer til luftpistoler, men også luftgeværer. Reglerne er det samme og de ses som samme slags våben og mekanisme. 

Kunne du godt tænke dig en luftpistol eller luftgevær med en højere kaliber, som f.eks. kaliber 5,5. Så kan vi anbefale dig enten at tage et jagttegn eller en våbenpåtegning, som kan opnås ved at være medlem af en skytteforening. 

Brug ikke en hvilken som helst luftpistol til jagt

Har du overvejet at bruge en luftpistol til jagt, så er det en helt anden form for regler du skal have styr på. Det er regler du vil lære ved at tage et regulært jagttegn, og desværre ikke noget som vi kan gøre dig klogere på. 

Men generelt set er en almindelig luftpistol ikke egnet til at gå på jagt med – de er simpelthen ikke kraftige nok, og derfor vil du have problemer med at slå dyret ihjel med skud fra din luftpistol.

Leave a comment